Læs mere om ’søgemaskineoptimering’
For at få succes med SEO skal man kunne forklare sig i ultrakort tekst på hjemmesiden og derefter få siderne højt placeret på søgemaskinernes resultatsider. God og ordentlig søgeoptimering handler IKKE om at blive højt placeret på en masse søgeord – men om at blive højt placeret på de RIGTIGE søgeord.
Søgeoptimering er den rigtigste måde, hvorpå en virksomhed kan opnå nye kunder, kontakter og salg via hjemmesiden – investeringen er mindre og troværdigheden stor i forhold til brugerne. Ved hjælp af effektiv søgeoptimering kan et produkt markedsføres meget billigt på nettet via mange besøgende på hjemmesiden.
Det er vigtigt at være 100 % afklaret omkring, hvilke ord potentielle kunder søger efter i forbindelse med de berørte produkter og/eller services. En søgeordsanalyse vil derfor være på sin plads. En søgeordsanalyse af markedet og de potentielle kunders søgeadfærd kan være det, der gør hele forskellen på succes eller fiasko med online markedsføring. De fundne ord/sætninger skal være inkorporeret i hjemmesiden. Her er det værd at vide, at knapt 80 % af alle søgninger er med 1 – 3 søgeord (Kilde: OneStat).
Målet er at havne i bunden af denne pyramide:

Vigtigheden af sprogbrug for maksimal trafik fra søgemaskiner
En god placering på søgemaskiner opnås ikke ved tilfældigheder – men ved en kombination af korrekt programmering, erfaring, viden og teknik.
Søgeoptimering kan anvendes i forbindelse med webshops, portaler, hjemmesider og kampagnesider.
Hvordan fungerer en søgemaskine?
Søgemaskiner bruger robotter, dvs. programmer og algoritmer (matematiske formler) til at finde ud, hvordan en webside skal listes. Robotterne søger konstant internettet igennem for nye eller reviderede dokumenter, der kan have ændret sig siden sidste ’besøg’ og gemmer, hvad de ser. Algoritmerne bestemmer, hvordan søgetermer og termer i dokumenterne bliver matchede, og hvordan dokumenterne i et søgeresultat bliver rangordnede.
